Siden er under konstruktion    

                                                                                                          

                        Magiske fortællinger om Indiens guder  

 

Adia Bakhsh vækker Indiens guder og gudinder og fordums tiders helte til live både i ord og gestik. Hun fortæller om elefantguder, hidsige guder, snedige dæmoner, krigeriske gudinder og små frække børneguder. Om kærlighed, venskab, grådighed, skønhed, visdom, liv og død, kampen mellem det gode og onde. Alt sammen i sin egen særlige fortællestil, der er inspireret af en flere 1000 år gammel indisk tempeldans, Bharata Natyam.

 

Det hinduistiske univers og den særlige fortællestil appellerer til fantasien. Fortællingernes farverighed og fabelagtighed kan ikke andet end at betage både det indre og ydre barn. Fortællestilen og det mytologiske univers er særlig velegnet for børn. De voksne kan også være med og nyde forestillingen som underholdning. Eller som en opdagelsesrejse ind i en særlig kulturel tradition. 

 

De mytologiske fortællinger rummer bag deres umiddelbare simple ydre en dyb symbolik både for den indviede og uindviede. På trods af deres fremmedhed er de næsten arketypiske. Netop blandingen mellem det mystiske og det velkendte, det simple og dybe gør fortællingerne tryllebindende for alle aldre. 

 

Adia fortæller for alle aldre og tilpasser sig sit publikum. Hun er samtidig velvillig til at lære fra sig. Fortællingerne kan også kombineres med oplæg om de enkelte guder eller om andre delelementer af den hinduistiske kultur. Fortælleoplevelsen tilrettelægges efter behov og ønsker. Prisen aftales individuelt.

                          

                    For yderligere information: Kontakt@fablerogelefantguder.dk eller tlf. 27129325